Generelle forretningsbetingelser for Afgiftsportal ApS

1. ANVENDELSE
1.1 Disse generelle forretningsbetingelser finder anvendelse på aftaler
og handler indgået mellem Afgiftsportal ApS CVR 35469796 og
kunden.

1.2 Ved ændringer eller fravigelser af eventuelle aftaler kræves der
skriftlig enighed mellem Afgiftsportal ApS og kunden.

2. YDELSER
2.1 Afgiftsportal ApS driver konsulentvirksomhed og leverer tjenesteydelser
til selskabets kunder.

2.2 Afgiftsportal ApS’ produkt og/eller ydelse består i bindende
forhåndsvurdering af værdifastsættelse af registreringsafgift i
henhold til registreringsafgiftsloven (§REGAL), endelig værdifastsættelse
samt anmeldelse af værdifastsættelse til SKAT herunder
Dansk Motor Register (DMR).

2.3 Afgiftsportal ApS er registreret efter registreringsafgiftsloven til at
anmelde og afregne registreringsafgift med SKAT.

3. INDGÅELSE AF AFTALEN
3.1 Indgåelse af aftalen sker ved kontakt i form af udfyldning af kontaktformular,
telefon eller e-mail.

4. AFGIFTSBERIGTIGELSE OG VÆRDIFASTSÆTTELSE
4.1 Værdifastsættelsen af et køretøj, forudsætter at køretøjet står
uden dansk registreringsafgift samt ikke er blevet pålagt en
fast værdifastsættelse fra SKAT. Såfremt køretøjet er pålagt en
værdifastsættelse kan anmeldelsen efter 90 dage vurderes på ny af
Afgiftsportal ApS.

4.2 Ved endelig værdifastsættelse forpligter kunden sig til at udleverer
samtlige dokumenter og oplysninger på køretøjet som Afgiftsportal
ApS anmoder om. I modsat fald kan der ske misforståelser og
forsinkelser som Afgiftsportal ikke er ansvarlige for.

4.3 Når Afgiftsportal ApS har modtaget anmodet dokumenter og
oplysninger på køretøjet, beregner Afgiftsportal ApS registreringsafgiften
og sender til kunden. Afgiftsportal ApS bestræber sig på at
udlevere en bindende forhåndsvurdering til kunden inden for 24
timer i hverdagen. Bindende forhåndsvurderinger sker udelukkende
til kundens mail.

4.4 En bindende forhåndsvurdering fra Afgiftsportal ApS er gældende i
30 dage. Tilbuddet accepteres udelukkende skriftlig per mail til Afgiftsportal
ApS. Såfremt acceptfristen overskrides kan Afgiftsportal
ApS omvurderer den bindende forhåndsvurdering.

4.5 Ved endelig afgiftsopgørelse modtager kunden faktura eller anden
betalingsinstrukser fra Afgiftsportal ApS, bestående af registreringsafgift,
nummerplader og salær inklusiv moms.

4.6 Kunden er forpligtet til at betale det samlede beløb (registreringsafgift,
nummerplader og salær inklusiv moms), til Afgiftsportal
ApS, inden for betalingsmetodens betalingsfrister. Overskrides
betalingsfristen bortfalder den bindende forhåndsvurdering.
Efter betaling modtager kunden kvittering, certifikat på værdifastsættelse
samt instrukser for afhentning af nummerplader.

4.7 Kunden kan efter modtagelse af certifikat på værdifastsættelse,
henvende sig til en vilkårlig nærmeste synsvirksomhed for udlevering
af nummerplader.

4.8 Ved henvendelse til en synsvirksomhed for udlevering af nummerplader,
medbringes blot original registreringsattest bestående af del
1 og del 2. Kunden skal inden henvendelse til synsvirksomheden,
tage stilling til valg af forsikringsselskab, ejerens CPR-nummer samt
valg af nummerpladetype (herunder med eller uden EU-mærke)

4.9 Eventuelle ekspeditionsgebyr hos den valgte synsvirksomhed
afholdes af kunden alene.

4.10 Såfremt kunden ikke overholder accept og/eller betalingsfristen på
de 30 dage, frafalder værdifastsættelsen.
5. FORHÅNDSVURDERING
5.1 Kunden anmoder om forhåndsvurdering på www.afgiftsportal.dk.

5.2 Der skal uden undtagelse ske en forhåndsvurdering af køretøjet
inden den endelige værdifastsættelse finder sted hos SKAT.

5.3 Afgiftsportal ApS kan give en forhåndsvurdering af et køretøj, som
kunden overvejer at købe i udlandet og registrere i Danmark eller
et ikke-indregistreret køretøj som befinder i Danmark. Forhåndsvurdering
er gældende i 30 dage.

5.4 Forhåndsvurderingen er beregnet ud fra kundens oplysninger og
dokumenter på det aktuelle køretøjer. Afgiftsportal ApS kan ikke
holdes ansvarlig for fejlagtige oplysninger fra kunden om kundens
ønskede køretøj.

5.5 Afgiftsportal ApS forholder sig retten til at genberegne forhåndsvurderingen
inden for acceptfristen på de 30 dage, såfremt der sker
ændringer i registreringsafgiftsloven som har effekt på forhåndsvurdering.

6. PRISER OG BETALINGSBETINGELSER
6.1 Samtlige priser oplyst af Afgiftsportal ApS er inklusiv moms,
såfremt den pågældende ydelse tillægges moms ifølge momsloven.

6.2 Betaling af salær til Afgiftsportal ApS sker sammen med kundens
betaling af registreringsafgift samt nummerplader.

6.3 Fakturering af registreringsafgift kan i tilfælde opdeles med registreringsafgift og sikkerhedsstillelse

6.3.1 Sikkerhedsstillelse går til eventuelle reguleringer i registreringsafgiften fra SKAT til Afgiftsportal ApS. Der vil ikke opkræves yderligere eller tilbagebetales sikkerhedsstillelse, såfremt der sker regulering af registreringsafgiften eller ej.

6.3.2 Ved eventuelle reguleringer fra SKAT, vil kunden ikke opkræves differencen fra reguleringen. Har Afgiftsportal.dk vurderet afgiften for høj, vil kunden få tilbagebetalt differencen. 

7. FORTRYDELSESRET
7.1 Kunden har indtil betaling af registreringsafgift inklusiv salær og
nummerplader, fortrydelsesret. Efter dette tidspunkt kan kunden
ikke fortryde aftalen.

8. ANSVARSBEGRÆNSNING OG FORBEHOLD
8.1 Afgiftsportal ApS tager forbehold for eventuelle skrivefejl og
tastefejl i forbindelse med angivelse af priser og vurderinger.

8.2 Kunden har ikke krav på tilbagebetaling af for højt vurderet værdifastsættelse.

8.3 Afgiftsportal ApS indestår for ethvert forhold mellem Afgiftsportal
ApS og SKAT. Kunden kan ikke holdes til ansvar for eventuelle
ændringer i den anmeldte værdifastsættelsen til SKAT.

8.4 Afgiftsportal ApS søger at afgive svar for anmodning om værdifastsættelse
hurtigst muligt og gerne inden for 24 timer. Afgiftsportal
ApS afgiver imidlertid ingen garanti herfor, og kan ikke gøres
ansvarlig for eventuelle tab grundet længere ekspeditionstid.

9. FORHOLD TIL SKAT
9.1 Afgiftsportal ApS er registreret hos SKAT i henhold til registreringsafgiftsloven
§15. Afgiftsportal ApS har stillet sikkerhed over
for SKAT til sikkerhed for Afgiftsportal ApS forpligtelser over for
reglerne i registreringsafgiftsloven.

9.2 Afgiftsportal ApS hæfter som den eneste part over for SKAT,
såfremt SKAT vurderer kundens værdifastsættelse for lav.
Afgiftsportal ApS friholder kunden for ethvert krav fra SKAT i
forbindelse med eventuelle reguleringer af værdifastsættelsen.

9.3 I øjeblikket hvor kunden har overført registreringsafgiften til
Afgiftsportal ApS, indestår Afgiftsportal ApS for at betalingen til
SKAT sker regelmæssig.

10. LOVÆNDRINGER
10.1 Ved eventuelle lovændringer forbeholder Afgiftsportal ApS sig ret
til at ændre i betingelserne.

11. LOVVALG OG VÆRNETING
11.1 Eventuelle tvister skal afgøres efter dansk ret og ved de almindelig
domstole.